OECD modellerer et årligt hul på 65 milliarder dollars mellem den nuværende mobilisering og hvad Afrika har brug for. Kontinentet, der mest har brug for kapital, tilbyder også de højeste infrastrukturafkast på jorden. Forskellen eksisterer, fordi markedet endnu ikke er prissat korrekt.
Det er det årlige investeringsniveau, som OECD's Afrikas udviklingsdynamik 2025 rapport — offentliggjort i november 2025 i partnerskab med Den Afrikanske Union — identificerer som nødvendigt for at mere end fordoble Afrikas BNP inden 2040.
Tallet er ikke en udviklingsambition.
Det er et modelleret output: invester 155 milliarder dollars om året i produktiv infrastruktur fra nu af frem til 2040, og Afrikas BNP mere end fordobles.
Invester på nuværende mobiliseringsniveauer — cirka 90 milliarder dollars om året under eksisterende tendenser — og kløften vokser årligt.
Den samme OECD-rapport identificerer det afkasttal, der omformulerer hele narrativet: infrastrukturprojekter på det afrikanske kontinent kan give afkast på op til 20%, blandt de højeste i verden.
Kommersiel gæld i Afrika koster mindst 2,5 gange mere end tilsvarende finansiering i OECD-lande.
Aktiekapital koster 1,6 gange mere.
Paradoxet er direkte: det højeste afkast på infrastrukturmarkedet i verden er samtidig det dyreste at finansiere — ikke fordi de underliggende projekter er mere risikable i kontantstrømsmæssige termer, men fordi kapitalomkostningerne er forhøjede.
Kapital, der kan få adgang til afrikanske infrastrukturafkast til concessional eller næsten concessional lånerater — gennem udviklingsfinansieringsinstitutioner, blandede finansieringsstrukturer eller AfDB co-investeringskøretøjer — fanger et spread, der ikke findes i noget andet stort infrastrukturmarked.
